Modul 1: Heilpraktikerens kernekompetencer 1

Dette første modul på heilpraktikeruddannelsen giver dig den basale viden om heilpraktikerens kernekompetencer. Du uddannes i vores brede naturmedicinske forståelse. Og allerede fra første seminar får du helt praktiske konkrete råd og redskaber, du med det samme kan anvende på dig selv og dine nærmeste.

Du lærer at bruge den homøopatiske medicin. Du lærer at forstå homotoksikologien, som er en stor del af heilpraktikkens teoretiske fundament – med bl.a. afgiftning som grundterapi. Du begynder at arbejde med anamnesen – det indledende interview med patienten om bl.a. sygdomshistorien – som er et af heilpraktikerens vigtigste redskaber i klinikken. Og du lærer den klassiske irisanalyse, så du efter dette første modul behersker et enkelt system til analyse og behandling af mange almindelige lidelser.

Trådene samles til slut i en dags praktik med patienter, så du helt fra starten af din uddannelse kommer i gang med at omsætte teori til praksis.

I modulet indføres du også i den grundlæggende lovgivning inden for den naturmedicinske branche. Og vi sætter fokus på livet som selvstændig behandler, så du kan gøre din klinik til en succesfuld forretning, du kan leve af.
 
Modulet indeholder:
  • Heilpraktikerens Kernekompetencer (A)
  • Dit helbred, dit ansvar – Den naturmedicinske metode (A)
  • Homøopati – fra klassisk til moderne (A)
  • Homotoksikologi og anamnese (B)
  • Klassisk irisanalyse - De fysiske tegn (A)
  • Moderne irisanalyse (A)
  • Klinikdrift: Din klinik som forretning
  • Praktik med patienter (A)
  • Skriftlig prøve

(A) – spidskompetence, (B) – basiskompetence

I alt 12 undervisningsdage: 104 lektioner.

Bemærk, at der kan være afvigelser i den rækkefølge, dagene ligger i forhold til den endelige undervisningsplan.

Undervisere:

  • Læge og heilpraktiker, Anna Iben Nørgaard Hollensberg
  • Heilpraktiker, Jesper Hollensberg
  • Heilpraktiker, Kenn Øhlenschlæger
  • Heilpraktiker, Inger Rasmussen
Gæsteunderviser:
  • Heilpraktiker og leder af Karsten Munk Akademiet, Karsten Munk

Er du behandler? Læs mere om merit på heilpraktikeruddannelsen her ...

 
 
 Få Heilpraktikerskolens nyheds-mail
 



 
Få nyheder fra heilpraktikkens verden, om skolen, uddannelsen til heilpraktiker, informationsmøder
og meget andet.
 
Heilpraktikerskolen | Vestergade 38, 8600 Silkeborg  | Tlf.: +45 60 88 50 70 | skole@heilpraktiker.dk